Det hele startede meget uskyldigt med en "baghave"crosser, der kun
skulle bruges til lidt hygge race for drengen (og hans far). MEN der blev vi klogere og en hel del fattigere. . .
Vi forsøgte os med et besøg i den lokale crossklub, for barnet ville jo gerne køre sammen med andre raske drenge/piger med hang til motorolie og høje decibel. Dette besøg var dog lidt af en skuffelse ikke mindst for den lille purk. Vi besluttede at lægge den store crosskarriere på hylden, til barnet var blevet lidt større og havde fået lidt mere erfaring ud i racerverdenen.
Der var det så, at vi havde en meget god kollega, der så absolut mente at speedway måtte være sagen. . . (Tak Heidi 
)
Efter lange samtaler med barnet og hinanden blev vi enige om, at prøve det hersens "tallerkencross". Drengen (og hans far) var ikke overbeviste om, at det kunne være sjovt "bare" at køre rundt og rundt, uden nogle hop eller noget. . . Men
kører ville barnet jo. Så en solbeskinnet mandag i 2006 pakkede vi bilen og barnet og drog til Outrup. Og man må sige, at hele familien blev bidt fra dag 1. Lang historie kort fortalt: drengen blev meldt ind i klubben, lånte en lille 50 cc maskine og kørte sit første løb 14 dage senere.
Det blev en sæson med mange op- og nedture, specielt nedture. De små stakler var tvunget til at køre i 1. division, og kunne slet ikke holde trit med de "garvede" i faget. Men det var en sæson med rigtig mange gode ture og oplevelser, og ikke mindst et rigtigt godt sammenhold på holdet på trods af de mange nederlag.
Nu er drengen så blevet 10 år og kan ikke køre i den "lille" klasse mere, men er nødt til at køre på en 80 cc dødsmaskine (siger mor). Så midt i sæsonen 2006 kørte vi efter et løb på Nordfyn afsted med vores Toyota Carina godt pakket med en 50 cc maskine + div. udstyr for at købe en ny 80cc cykel. Der blev handlet, og så blev der til sælgers store forundring pakket om. . . Vi fik pillet både forhjul og baghjul af, og ind blev den mast, sammen med alt det andet. Vi har efterfølgende været nødt til at skille os af med den kære Carina, det blev alligevel lidt for ambitiøst at stoppe en så stor maskine ind bagi hver gang.
Så nu i 2007 er det lidt som at starte forfra igen - en masse træning og en masse nyt udstyr, der skal holdes ved lige. Og det er så fars job. Men vi håber på rigtig mange gode timer i speedwayens tegn.
2007 blev et år med meget læring både for barn og forældre. Vi synes selv, at sæsonen levede op til vores forventninger. Der blev stadig kørt mange holdmatcher, men vi valgte efter de traditionelle begynderløb at holde igen med de individuelle løb. Der deltager mange af de mere rutinerede kørere, og det kan godt virke lidt skræmmende for de nyoprykkede poder. Men vi fik en masse erfaringer med fra sæsonen, og det er helt sikkert noget vi kan bruge i 2008.
Sidst på sæsonen var det så tid til at overveje fremtiden, og det medførte, at vi bestemte os for at skifte klub i 2008. Vi valgte Fredericia Motor Klub, da vi havde kørt mixhold med dem i 2007 og synes godt om både klubben og dens medlemmer. Knægten havde desuden ytret ønske om at skifte til en klub med bandebane, da han stadig var lidt nervøs for "hegnet", så valget var ikke så svært da tiden kom.
Det var i første omgang meningen, at han skulle køre endnu en sæson i 3. division, men pga. kørermangel er han nu blevet rykket op til 2. division. Det er vi (forældrene) lidt spændte på, der bliver jo kørt lidt stærkere deroppe 
. Men vi holder fast i vores motto: det skal bare være sjovt at køre. Og så må vi se, hvad året bringer.
Men både knægt og maskine er mere end klar til at komme igang igen, så nu hænger det hele på vejrguderne.....